Svinemørbrad og napoleonshatte

I torsdags lavede vi i Mesterlære svinemørbrad og napoleonshatte. Opskriften på napoleonshatte lignede meget denne, som jeg også har lavet engang. Napoleonshatte er sjove at lave, fordi det er en kage, man altid ser i bagerens vindue, og man tænker måske lidt, at det er en kage, der er forbeholdt de professionelle at lave. Men det er det ikke! Napoleonshatte består af en mørdej og en kransekagemasse. Det tager lidt tid at lave begge dele og få samlet kagen, men det er ikke svært, og det er et hyggeligt lille projekt.

For at få mørdejen sprød og god skal den ikke æltes for meget; den skal kun lige samles. Derfor rev vi smørret på et rivejern, så det nemt og hurtigt kan blandes med de øvrige ingredienser. Det var meget nemmere, end jeg først lige havde forestillet mig, for fordi smørret var helt koldt fra køleskabet, smeltede det ikke mellem fingrene på én

Til napoleonshattene rives 150 g køleskabskoldt smør. Det samles med 100 g flormelis, 300 g mel, en æggeblomme (æggehviden bruges til kransekagemassen) og lidt vand, hvis dejen er for tør. Herefter hviler mørdejen i køleskabet. Imens rives 150 g marcipan, som blandes sammen med en æggehvide og 100 g sukker til en kransekagemasse, der stilles på køl. Mørdejen tages ud af køleskabet og udrulles mellem to stykker bagepapir. Dejen udstikkes i cirkler med ca 10 cm i diameter, og et lille stykke nougat placeres midt på cirklen. Kransekagemassen rulles til kugler på størrelse med en bordtennisbold – fugt eventuelt hænderne med koldt vand, så massen ikke hænger fast i hænderne – og kuglen placeres oven på nougaten. Mørdejen foldes ind mod nougaten på tre punkter og trykkes fast. Hvis man laver napoleonshattene Blomsterberg-style skal der selvfølgelig drysses med hakket pistacie. Kagerne bages ved 200 °C, til de er gyldne; ca otte minutter. Når de er kølet af, dyppes bunden i smeltet, mørk chokolade. Og hvis man har lidt flere pistacienødder, kan man jo drysse dem på – selvom det er på bunden. Det er jo så flot. Og der skulle nødigt gå noget til spilde…

Hvis der er mørdej til overs, kan man jo bage et par småkager.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s