Kagebord II

Som nævnt havde min roomie Okje fødselsdag i går, og vi lavede et lille kagebord, der bestod af marengskager med flødeostcreme, jordbær, vindruer, grape og basilikum, vandbakkelser med vanilleflødeskum, ganache og cocktailbær (der var til overs fra weekendens bananasplits) og brownies. Det smagte rigtigt dejligt, og både fødselsdagsgæster og højskoleelever virkede meget tilfredse med kageudbuddet.

Opskriften på brownies er Nigella Lawsons. Vi bagte en halv portion, og det rakte til et ildfast fad på lasagnestørrelse (er det en fast måleenhed?), hvilket svarede til cirka 32 små, fine kvadrater. Brownies skal helst bages dagen før, de skal spises, så de har tid til at sætte sig.

  • 190 g smør
  • 190 g hakket, mørk chokolade
  • 3 æg
  • 250 g sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 110 g mel
  • 100 g hakkede valnødder

Smelt smørret. Tag gryden af varmen, og lad chokoladen smelte i det lune smør. Pisk æg, sukker og vanillesukker let og luftigt. Vend først chokolade-smør-blandingen og derefter mel og nødder i æggesnapsen. Hæld dejen i et ildfast fad beklædt med bagepapir, og bag kagen i 20 min ved 180 °C. Det er vigtigt, at kagen føles lidt ubagt, når den tages ud af ovnen, for den bliver fastere, når den køler af, og brownies skal være lækre og svampede. Vi lod kagen køle af og opbevarede den på køl natten over. Den blev den ikke dårlig af!


bloglovin

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s