Blomkål på tre måder

Der er nogle, der har spurgt efter opskriften på blomkålsforretten fra i går, og her kommer den. Det hele er lavet på slum og bærer præg af at være lavet af de råvarer, vi lige havde ved hånden – for eksempel kold havregrød fra morgenmaden i stedet for mel. Men jeg er sikker på, det ville være helt fint at bruge mel i stedet for havregrød.

Blomkålspuré

Skær blomkålen i buketter, og kog dem i lidt vand, til de er møre. Hæld vandet fra, og blend med stavblender, eller mos med en gaffel blomkålen til puré. Tilsæt eventuelt lidt af kogevandet, og smag til med smør, salt, peber og muskat.

Blomkålsmuffins

Hak blomkålen fint. Pisk tre æg med lidt yoghurt, lime, havregrød, 1 tsk bagepulver, salt og peber. Vend den hakkede blomkål i, hæld dejen i muffinforme, og bag muffinsne i cirka 20 minutter ved 180 °C, til de er gyldne på toppen.

Friterede blomkål

Skær blomkålen i buketter. Pisk koldt vand, mel, salt, peber og lidt bagepulver sammen til en dej lidt tykkere end pandekagedej. Vend blomkålen i dejen, og steg buketterne på en pande i rigelig olie. Man kan også lægge en hel spiseskefuld blomkål/dej på panden og bage små, sprøde “kager”.

Anret eventuelt forretten med lidt ost.

bloglovin

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s